Denne vejledning er lavet som et hjælperedskab, således at Deres nye bordplader behandles korrekt. For at sikre pladerne en lang og problemfri levetid SKAL denne vejlednings anvisninger efterkommes.
Gennemgå derfor grundigt denne vejledning, da leverandørens garanti bortfalder, såfremt anvisningerne ikke overholdes.
Bio-olie behandlede bordplader har fra fabrik fået en grundbehandling. Pladerne skal efterbehandles før montering på begge sider med den medsendte Bioolie. Pladerne tåler i starten varme, vand og andre væsker men kun i begrænset mængde. De skal i begyndelsen være opmærksom på at stærke farvestoffer som rødvin m.v. kan misfarve bordpladen.
Det bedste resultat opnås med den medsendte Bio-olie. Anvend aldrig andre typer olieprodukter. Den første uge behandles pladerne hver anden dag, den anden uge hver tredje dag, og indtil pladerne er mættet efter ca. 8 uger. Herefter behandles kun efter behov når pladerne bliver matte. Vær især opmærksom ved komfur og vask, hvor pladen udsættes for henholdsvis varme og fugt.
1. Påfør et tyndt lag Bio-olie.
2. Lad olien trække i 2-3 timer og fordel overskydende olie til ”tørre” områder.
3. Med slibepuden slibes forsigtig i stavretningen indtil pladen er helt glat.
4. Efter 1 time aftørres overskydende olie.
Daglig rengøring udføres med en klud vredet op i rent vand (anvend aldrig sulfomidler).
Ved grundig pleje kan småridser, ujævnheder let fjernes. Påfør et tynd lag olie på det sted hvor De ønsker at slibe, anvend et stykke sandpapir K180 eller K220 på en slibeklods. Slib derefter forsigtigt i åreretningen (stavretningen) indtil det ønskede er fjernet. Anvend aldrig rengøringsmidler der indeholder salmiak eller skurepulver, ej heller ståluld. Ovenstående kan misfarve bordpladen.
Bio-olie kan købes hos Deres forhandler.
Generelle bemærkninger:
- olie kan smitte af på tøj
- olie på køkkenlåger m.v. skal straks aftørres
- olie må ikke opbevares tilgængeligt for børn
- Brugte olieklude kan selvantænde - bør derfor destrueres efter brug!
Pladerne er fra fabrik mættet med en speciel olie samt behandling der gør, at pladen kun skal friskes op som beskrevet.
Lige efter montering af bordpladen bør denne behandles med bio-olie som følger:
1. Påfør et tyndt lag Bio-olie.
2. Lad olien trække i 2-3 timer og fordel overskydende olie til ”tørre” områder.
3. Med slibepuden slibes forsigtig i stavretningen indtil pladen er helt glat.
4. Efter 1 time aftørres overskydende olie.
Daglig rengøring udføres med en klud vredet op i rent vand (anvend aldrig sulfomidler).
Ved grundig pleje kan småridser, ujævnheder let fjernes. Påfør et tynd lag olie på det sted hvor De ønsker at slibe, anvend et stykke sandpapir K180 eller K220 på en slibeklods. Slib derefter forsigtigt i åreretningen (stavretningen) indtil det ønskede er fjernet. Anvend aldrig rengøringsmidler der indeholder salmiak eller skurepulver, ej heller ståluld. Ovenstående kan misfarve bordpladen.
Bio-olie kan købes hos Deres forhandler.
- olie kan smitte af på tøj
- olie på køkkenfronter m.v. skal straks aftørres
- olie må ikke opbevares tilgængeligt for børn
- Brugte olieklude kan selvantænde - bør derfor destrueres efter brug!
Pladerne er fra fabrik ludbleget og herefter grundbehandlet med hvidolie.
Lige efter montering af bordpladen skal denne behandles som følger:
1. Ryst emballagen grundigt.
2. Påfør et tyndt lag hvidolie.
3. Lad olien trække i 5 minutter.
4. Med slibepuden slibes forsigtigt i stavretningen indtil pladen er helt glat.
5. Efter 15-20 minutter aftørres al olien grundigt.
6. Pladen skal ”hvile” i 8 timer, og må ikke i den periode udsættes for vand eller fugt.
Bemærk! al olien skal aftørres.
Efter 2 uger gentages behandlingen som anført ovenstående.
Fortsat vedligeholdelse udføres efter behov når pladen syner mat. Såfremt man behandler pladen for ofte, eller glemmer at aftørre olien, vil der opbygges en hvid laklignende overflade som er meget uhensigtsmæssig at vedligeholde.
Daglig rengøring udføres med en klud vredet op i rent vand. Anvend aldrig sulfomidler.
Pladen er fra fabrik ludbleget og herefter behandlet 2 gange med sæbe. Pladen skal behandles 3 gange ugentlig de første 4 uger. Den bedste sæbeopløsning laves af 1/2 dl. sæbespåner opløst i 1 liter varmt vand. Lad opløsningen stå i 6 timer inden brug.
Behandling:
1. Påfør hele pladen sæbe.
2. Sæben skal trække i ca. 15 minutter.
3. Med slibepuden slibes forsigtig i stavretningen indtil pladen er glat.
4. Sæben arbejdes jf. pkt. 3 ind i pladen.
5. Overskydende sæbe fjernes med en klud vredet op i rent vand.
Der må aldrig stå vand på en sæbebehandlet bordplade, det danner revner som ikke er reklamationsberettiget.
Plader er grundbehandlet UV-lak og 2 gange syrehærdende halvmat toplak. Lakerede plader kræver ingen vedligeholdelse. Lakken tåler ikke skarpe genstande som knive eller lign.
Daglig rengøring udføres med en klud vredet op i rent vand.
Frontego A/S - Furvej 2, - 7900 Nykøbing Mors - Tlf.: +45 97 71 01 88 - Fax: +45 97 71 01 89 - Gå til siden kontakt os